
Sølvdal Skovfodboldgolf er en nyanlagt bane på et areal på 3 ha. Banen er primært anlagt i et naturskønt skovområde. De enkelte forhindringer på den 18 huls store bane er primært etableret og opbygget i naturmaterialer. Der er ved hver bane anvisning på hvad man skal gøre og banerne har naturligvis navne der passer til området – f.eks. kan man forsøge sig på : ” Muldvarpen ”, ” Rævegraven ”, ” Højen ”, ” Brændestablen ” mv.
Banen er så vidt vides på nuværende tidspunkt i 2013 den eneste fodboldgolfbane der er anlagt i et skovområde.
De fleste af forhindringerne er lavet, således der både er en forhindring til voksne og børn.
Der er et rigt dyreliv i området, så der er mulighed for, at se rådyr, harer, fasaner, egern mv. på turen rundt i området.
Der er opstillet bord/ bænkesæt, så der kan nydes den medbragte mad og drikkevarer under opholdet. Der er ligeledes mulighed for at komme i tørvejr under en opstillet overdækning, som aktuelt udgøres af et solsejl udspændt mellem træerne i skoven.

|